Vedtægter for Folkemusikensemblet BIRKERIS af 1994
§ 1. Hjemhør
1.
Foreningens
navn er Folkemusikensemblet BIRKERIS af 1994
2.
Foreningen er
hjemmehørende i Birkerød Kommune, dog fra 1. januar 2007 i Rudersdal Kommune,
og er stiftet den 12. Okt. 1994
§ 2. Formål
1.
At indstudere
folkemusik fra alverdens lande i et dertil egnet ensemble for udøvere af
folkemusik.
2.
Gennem
optræden, fortrinsvis i lokalmiljøet, at medvirke til udbredelsen af og
kendskabet til folkemusiktraditioner fra vor egen og fremmede kulturer.
3.
At modtage
professionel instruktion i sammenspil og spilleteknik, for til stadighed at
højne medlemmernes musikalske og tekniske niveau.
§ 3. Medlemmer
1.
Som aktive
medlemmer optages alle øvede folkemusikere, der skønnes egnede af bestyrelsen,
i relation til de ledige antal pladser i ensemblet. Ensemblets leder skal
godkende den optagelsessøgende m.h.t. tilstrækkelige musikalske
kvalifikationer.
2.
Der er
derudover mulighed for optagelse af associerede medlemmer af personer, der ikke
ønsker fuldt medlemskab, forudsat at ønsket er begrundet i manglende evne til
regelmæssig medvirken. Associerede medlemmer kan deltage i op til halvdelen af
undervisningsaftenerne ved forudgående tilmeldelse, men kun i andre
arrangementer efter indbydelse fra bestyrelsen . Der skal betales kontingent
efter en med bestyrelsen aftalt personlig ordning.
3.
Der er
undervisning på en aftalt, fast ugentlig aften i op til 40 uger i sæsonen, som
går fra 1/1 - 31/12.
Undervisningsdatoerne
fastlægges af ensembleleder og bestyrelse for ½
år ad gangen.
I særlige tilfælde kan disse møder
flyttes til andre undervisningsdage end de faste.
4.
Medlemsskabet
gælder for et år ad gangen. I særlige tilfælde kan bestyrelsen dog tillade
afvigelser fra dette.
Der betales
kontingent 2 gange årligt. Første rate forfalder til betaling senest 1. feb. og
anden rate senest d. 1.sep. Medlemmer i
restance kan fratages retten til at spille i ensemblet.
5.
Kontingentets
størrelse fastsættes på generalforsamlingen. Medlemmer må påregne en vis
koncertvirksomhed samt rejseaktivitet, der ikke nødvendigvis dækkes af
kontingentet. Eventuelle overskud fra disse aktiviteter tilfalder
foreningskassen.
6.
Udmeldelse
foretages til bestyrelsen. Kontingent betales ikke forholdsmæssigt tilbage.
§ 4. Generalforsamlingen
1.
Generalforsamlingen
er foreningens øverste myndighed.
2.
Den årlige
generalforsamling afholdes indenfor årets første 6 uger.
3.
Ekstraordinær
generalforsamling indkaldes af formanden, der dog har pligt til senest indenfor
1 uge at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis der i bestyrelsen
er flertal herfor eller hvis det skriftligt kræves af mindst 5 medlemmer.
4.
Såvel ordinære
som ekstraordinære generalforsamlinger indvarsles skriftligt med mindst 2 ugers
varsel. Ekstraordinære punkter, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i
hænde senest 10 dage før generalforsamlingen, således at den endelig dagsorden
kan udsendes senest en uge før selve
generalforsamlingen.
5.
Den ordinære
generalforsamling skal have følgende punkter på dagsordenen :
a)
valg af
ordstyrer og referent
b)
bestyrelsens
beretning
c)
godkendelse af
revideret regnskab
d)
behandling af
indkomne forslag
e)
fastsættelse af
budget, herunder kontingent
f)
valg af
bestyrelsen (formand, næstformand, kasserer samt 1-2 suppleanter) samt til
andre tillidsposter
g)
eventuelt
6.
Adgang til
generalforsamlingen har aktive og associerede medlemmer samt ensemblelederen.
Stemmeret har dog kun de aktive medlemmer. Alle beslutninger inklusive valg
vedtages ved simpelt flertal. Hvis et medlem kræver skriftlig afstemning skal
kravet imødekommes. Ved skriftlig afstemning indgår blanke eller ugyldige
stemmer ikke i antallet af afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed er
formandens stemme udslagsgivende.
Generalforsamlingen
er beslutningsdygtig, hvis mindst halvdelen af de aktive
medlemmer er tilstede.
Hvis generalforsamlingen ikke er
beslutningsdygtig, indkaldes til en ny
generalforsamling med 14 dages varsel,
og med de samme dagsordenpunkter.
På denne generalforsamling kan
beslutninger træffes med simpelt flertal, uanset antallet af fremmødte
medlemmer.
7.
Valg til
bestyrelse og øvrige tillidsposter foretages efter følgende regler :
a)
formanden
vælges for 1 år
b)
for at skabe
størst mulig kontinuitet tilstræbes det, at næstformand og kasserer fungerer i
mindst 2 år og ikke udskiftets samtidigt.
c)
mindst ét af
bestyrelsens medlemmer skal bo i Birkerød
d)
foreningens
tillidsposter bør på skift varetages af alle foreningens medlemmer.
8. Ændringer
i ensemblets vedtægter vedtages af en beslutningsdygtig generalforsamling med
2/3-flertal af de fremmødte medlemmer, under dagsordenspunktet behandling af
indkomne forslag.
§ 5. Bestyrelsen
1.
Bestyrelsen
består af en formand, en næstformand og en kasserer.
Bestyrelsen er
foreningens højeste myndighed mellem generalforsamlingerne og er ansvarlig for
foreningens økonomi og daglige drift.
2.
Formanden
udfærdiger budget, udarbejder regnskab og aftaler i samarbejde med
ensemblelederen, hvordan der kan opnås offentligt tilskud til undervisningen.
Formanden er
ordførende for bestyrelsen og indkalder til bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
og udfærdiger bestyrelsens beretning.
3.
Næstformanden
skal nedsætte et udvalg, der varetager PR-arbejde og kontakt til pressen.
Udvalget vil endvidere, i samarbejde med ensemblets leder, formidle idéer til
ensemblets videreudvikling.
4.
Kassereren
fører foreningens regnskab over ud- og indbetalinger. Kassereren skal
godkende budgetter i forbindelse med koncert- og rejsearrangementer, og er
ansvarlig for udarbejdelsen af det reviderede regnskab, der skal forelægges på
generalforsamlingen.
§ 6. Ensembleleder
1.
Ensemblets
leder aflønnes efter gældende regler for aftenskoleundervisning, evt. i
forbindelse med at Birkeris’ primære aktivitet, undervisningen, varetages af et
eksisterende oplysningsforbund.
Særlige
arrangementer og rejser kan aflønnes efter aftale med bestyrelsen.
2.
Ensemblets
leder har det kunstneriske ansvar i forbindelse med afholdelse af prøver og
koncerter, og har ophavs- og dispositionsret til egne musikarrangementer og -bearbejdelser.
3.
Lederen vælger
repertoire og samarbejdspartnere efter indstilling fra bestyrelsen og under
hensyntagen til foreningens økonomi.
§ 7. Øvrige tillidsposter
1.
Generalforsamlingen
søger at rekruttere medlemmer til følgende ansvarsområder :
a)
arkivar: formidler og opbevarer nodemateriale, og
opbevarer foreningens øvrige ejendele
b)
revisor : reviderer foreningens årsregnskab
c)
husvært : ansvar for adgang til og afgang fra
lokaler, møbler og udstyr m.m.
§ 8. Økonomi
1.
Indtægtsgrundlaget
for foreningen er honorarer og billetindtægter fra koncerter. Bestyrelsen kan
som supplement hertil søge tilskud eller garantistillelse til dækning af
udgifter i forbindelse med afholdelse af koncerter, indspilning af bånd, og til
dækning af rejseomkostninger.
Endvidere kan
generalforsamlingen vedtage, at der betales kontingent til foreningen.
2.
Eventuelle
indtægter ved engagementer med deltagelse af ensemblets flertal vil efter
fradrag af tilhørende udgifter, herunder aftalt honorar til andre end foreningens
medlemmer, tilfalde foreningskassen
3.
Formand og
kasserer tegner i fællesskab for foreningens forpligtelser.
4.
Foreningens
regnskabsår er kalenderåret.
§
9. Foreningens opløsning
1.
For at opløse
foreningen kræves indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling med dette
punkt på dagsordenen. For at være
beslutningsdygtig skal mindst 2/3 af foreningens medlemmer være fremmødte. Hvis
generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny
generalforsamling med 14 dages varsel. Denne nye generalforsamling er
beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Ved en opløsning tager
generalforsamlingen stilling tilæ hvordan ejendele eller eventuel formue skal
fordeles.
2.
En evt. formue
tilfalder et andet musikensemble i kommunen, som også er ikke-kommercielt. Den
opløsende generalforsamling beslutter hvilket ensemble, dette skal være, med
2/3-flertal af de fremmødte medlemmer.
Vedtaget enstemmigt på den stiftende
generalforsamling
Birkerød d. 12.okt 1994
1.
revision på ordinær generalforsamling den 1.feb. 1995
2.
revision på ekstraordinær generalforsamling d. 9. okt. 1996
3.
revision på ekstraordinær generalforsamling 3. dec. 1997
4. revision på ekstraordinær generalforsamling
14. dec. 2005